When the magic happens...

Dem der pisser i badet, og dem der lyver om det!

image

I går var en af de aftner, hvor chancen for at lufte noget andet tøj end hestetøjet bød sig. Min mor havde været så nice, at invitere de to små husspektakler på forlænget weekend på Fyn, så pludselig emmede en ellers almindelig torsdag aften i september af frihed og muligheder.

Patrick havde været til lydprøve på Vega, og var endt på en et brunt bæverdænge på Istedgade ved det umage navn Blomsten, sammen med en håndfuld musikere, venner og andet godtfolk. Her var hyggen gået dem i blodet, i følgeskab med et par liter humle, kunne jeg høre, da jeg hjemmefra gav Patrick et ring. Hurtigt besluttede jeg at tage et smut forbi og hilse på både gamle kendinge og nye tilkomne i det slæng, der som oftest hænger sammen med Patrick, når han hilser på De Gyldne Damer rundt omkring på Københavns beværtninger.

Det gik nogenlunde sådan her:…

Da jeg træder ind ad døren på Blomsten, sidder Patrick oppe i baren med 3-5 gutter, blandt andet Alex Vargas, en sanger, der som Patrick er ny på den danske musikscene, samt Patricks altid nærværende og utrolig charmerende trommeslager Felix, som jeg tror har smeltet mangt et ungpigehjerte de seneste år, samt et par andre prominente musikere. Patrick præsenterer mig for drengene og alle som én er både høflige og galante, men selvom jeg føler mig utrolig vel modtaget, er det som om at jeg bryder ind i deres bodegaatmosfæreriske mandehørm, og jeg bliver på uforklarlig vis pinlig bevidst om at min tilstedeværelse ændrede ved noget.

Jeg har kun været der ganske kort tid, før Patrick trækker mig til side, og med konspiratorisk stemme fortæller mig at han altså har gjort noget…. Han har fortalt en historie til drengene kort tid før jeg kom… om mig. Allerede her, får jeg lidt klamme håndflader, og kaster et stjålent blik hen på drengene i baren – hvad ved de om mig, som jeg ikke ved? Jeg retter igen opmærksomheden mod Patrick og opfordrer ham med et enkelt nik til at fortælle PRÆCIS hvad han har underholdt vennerne med, som har med mig at gøre.

”Kan du huske, Anne, da vi boede på Frederiksberg…. Ikke så lang tid efter vi var blevet kærester…. Vi skulle i bad sammen – skide hyggeligt! Og så står vi der under bruseren og har det mægtigt, men så skal jeg jo lige pisse, så jeg smutter hurtigt rundt om forhænget og hen til toilettet. Et splitsekund efter er jeg tilbage igen under det varme vand… – men hvad er nu det? Der lugter pludselig fælt af tis… og så er det jeg spørger dig om du står og tisser? – Ja – svarer du! Så står du fannama der og tisser i bruseren, mens du er i bad med mig, og det damper jo lige op, hahaha!” Jeg smiler blegt, men kan mærke hvordan jeg pludselig føler mig virkelig pinligt til mode. Selvfølgelig husker jeg episoden – som jeg vel at mærke ikke er super stolt ved, men som jeg da ingenlunde havde forestillet mig skulle ende som ”dagens-grin-historie” på Blomsten! Patrick fortsætter: ”Ahmen bare rolig, Anne – jeg startede selvfølgelig med at fortælle gutterne at der findes to slags mennesker: Dem der pisser i badet og så dem der lyver om det!”

Resten af aftenen blev for mit vedkommende præget af to ting: Jeg drak ingen alkohol og jeg fik flash back til bruseren på Frederiksberg, hver gang jeg fik øjenkontakt med en af de indviede fra baren….. så kan I selv regne ud meget jeg fik danset på bordene den nat!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

When the magic happens...