Hvordan gør man det der tilridning?

Ok, nu kan jeg sidde på hesten, hvad gør jeg så?

brokade1
Som jeg beskrev i det sidste indlæg, som kan læses her her ,bruger jeg altid de første par dage på at vende hesten til at jeg sidder på ham.
Efterfølgende starter jeg longearbejdet op. Det betyder tilvænning til trense, forståelse af at følge longen rundt, samt tilvænning til sadel. Tilvænningen til sadlen tager jeg ligeledes i etaper. Første gang hesten mærker gjorden spænde om maven, bukker han ofte. Indimellem er der heste, der bliver så forskrækkede at de panikker, og jeg har enkelte gange oplevet heste der blev så paniske at de sprang for livet, uden at sanse hverken sig selv eller andre, og sådanne heste kan være livsfarlige. Det har selvfølgelig drejet sig om særligt vanskelige heste, men det har alligevel givet mig stof til eftertanke i forhold til om man kunne løse sadeltilvænningen på en mere skånsom måde. Jeg er kommet frem til at den mest skånsomme måde at gå til værks på, er at sætte en løs elastikgjord på i første omgang. Elastikgjorden holdes på plads af et fortøj, så den ikke glider tilbage i lysken på hesten. På denne måde kan man stille og roligt vænne hesten til fornemmelsen af gjorden og man slipper for panikreaktionen. Så snart hesten accepterer elastikgjorden, skifter jeg den ud med en almindelig longeringsgjord, som derefter bliver skiftet ud med en sadel, så snart hesten har sagt ok.
Jeg arbejder herefter med hesten i longen, indtil den balancerer fornuftigt rundt i både skridt og trav, samt forstår min stemmeføring og føler sig fortrolig med både udstyr og arbejdsopgave. Jeg bruger ofte et par løse indspændere, som hjælper hesten med at finde formen og tage kontakten på biddet. Det er dog væsentligt at de ikke er for stramme, da det er svært at ride hesten frem til biddet efterfølgende, hvis den spændes for hårdt ind i dens første møde med indspændingstøjlerne.
Så snart hesten har styr på sig selv i longen, hopper jeg op på ham. Det går som regel fuldstændig gnidningsløst, da jeg jo allerede har vænnet ham til jeg rumsterer rundt deroppe uden sadel. Derefter har jeg en hjælper til at longere mig lidt, inden jeg slippes løs i ridehuset.
Det er vigtigt at have en god og fornuftig hjælper i denne fase, for den unge og uprøvede hest vil sjældent have lyst til at gå rundt af sig selv, med mindre den hjælpes på vej. Det gøres nemmest ved at hjælperen fortsat holder trykket på hesten bagfra, ligesom den er vant til i longen.
Undervejs i processen gør jeg stor brug af positiv stemmeføring og ros. Det er min erfaring at netop en opmuntrende og rosende stemmeføring gør en stor forskel for en usikker hest der skal prøve nye ting for første gang. Det er sjældent jeg træner de unge heste ret lang tid ad gangen. Så snart de har forstået og accepteret et nyt skridt i processen, stopper jeg træningen for den dag. Det er altafgørende at man får stoppet i tide og ikke presser hesten, så den begynder at stresse. Især her i den begyndende fase, giver en kort og positiv træning et langt bedre resultat end hvis man terper tingene med hesten igen og igen.

longe1

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan gør man det der tilridning?