Kører du bil som en kælling?

Om at spise syltetøjet og lade bollen ligge….

 

bolle2bolle1
Alle børn gør det! Op til en vis alder i hvert fald. Spiser det bedste først og undlader helt at røre ved det som er knap så interessant.
Vito gør det i særdeleshed: Spiser oven af. Syltetøj, smør, hamburgerryg og pålægschokolade suger han op som en anden myresluger, mens den pågældende bolle eller rugbrød som pålægget var tiltænkt, efterlades ensom, afpillet og forsaget på tallerkenen, gang efter gang. Så snart han møjsommeligt har rengjort brødkrummerne for al den gode marmelade, kigger han forventningsfuldt op og beder om en ny omgang af ”det gode” til hans kedelige forsuttede bolle. På den måde volder det ham ikke mange kvaler at sætte både hele og halve glas med jordbærsyltetøj til livs, ligesom han kyndigt og sikkert stripper enhver skål havregrød for smør og sukker og skubber resten af den kedelige grå blævremasse ud til højre, når den har aftjent sin pligt som underlægningsfad til smør og sukker.
Selv spiser jeg sjældent sukker. Idet hele taget forsøger jeg at holde skarpt hånd i hanke med min egen indtagelse af ”det gode”, i alle dets afskygninger. Og skulle jeg indimellem miste grebet og viljestyrken og besøge en pose syndig matadormix, er det altid med et evigt skyldbetynget sind og tanke om at det ”må jeg rette op på” – snarest muligt.
Og når man så ser på Vito – eller et hvilket som helst andet barn med uspoleret lystfølelse, starter man som regel – som enhver snusfornuftig forælder ville gøre – med at irettesætte og formane at brød og pålæg hører sammen og kan ikke sådan bare sorteres efter forgodtbefindende…. Indtil man efter gentagne fejlslagne forsøg på at kamuflere en alt for stor bolle under en maskerade af leverpostej, bare opgiver og sukker, mens gourmeten skubber bollen væk og fortsætter med at spise af leverpostejsbøtten med en ske…
Og så er det jeg tænker…? Måske er det ik så tosset igen? Det der med at ta ”det gode” først? – Og rent faktisk nyde det. For DET gør de, de små pålægsspisere. De nyder det for fulde gardiner, og de spiser af hjertens lyst, lige indtil de ik gider ha mere. Så forlader de gerne kop og tallerken og smør og afslikkede boller til deres egen redelighed og glider, i et sneglespor af marmelade, ned ad stolen for at forsvinde væk og ind i en ny spændende leg, uden nogen som helst snært af dårlig samvittighed. Og lige præcis det; at tage det bedste – nyde det i fulde drag og så forlade gerningsstedet uden samvittighedskvaler, ja det er da rent faktisk misundelsesværdigt!

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kører du bil som en kælling?