Søndag i Ingenmandsland..

Tilhører du gentleman-årgangen?

imageI onsdags var jeg inviteret med til en fest af en lidt særlig karakter. Eller dvs, Patrick var inviteret med, og jeg var lidt med som den fes-lunkne kop kaffe, man lige drikker fordi den alligevel er der og ikke skal efterlades. Nuvel. Festen var tænkt som et slags meet ‘nd greet mellem forskellige generationer. Deltagerne kunne i grove træk opdeles i to grupper:  Den unge generation af mandlige musikere eller andre selfmade verdensmænd, og den ældre generation af selvgjorte verdensmænd inden for forskellige brancher. Jeg havde måske på forhånd været en smule spændt og nervøs omkring hvordan jeg skulle tackle aftenen, vel vidende at jeg hverken er noget ved musikken eller nogen (verdens)mand.

Alting var utrolig velarrangeret, og dermed var der også arrangeret transport til og fra festen. Vi skulle mødes på Hovedbanen, hvor vi blev samlet op af et opsigtsvækkende veterankøretøj, funklende bordeauxrød og med åben vogn, så man i bedste Grace Kelly-stil, havde første parket til både sol og vind og aftenens mange lange blikke fra de forbipasserende bilister.

image

image

Se nu fik jeg vidst allerede tidligt nævnt at jeg gik og var lidt smånervøs for hvordan denne her aften nu skulle spænde af for sådan en som mig, der hverken har skrevet nogen store hits for nyligt eller opfundet elkedlen eller glasset på stilk. Men jeg skal da ellers love for at min nervøsitet blev gjort til skamme! Og her taler jeg om en faktor, jeg fuldstændig havde overset; nemlig at næsten halvdelen af selskabet bestod af ældre herrer fra Gentlemanårgangene! I ved, dem, som diskret holder stolen for en, fylder ens glas op, henter tæpper hvis man fryser (uden man har sagt noget om det) og i det hele taget faktisk bare både SER og LYTTER på den der måde så man virkelig føler sig i godt selskab. Se det er verdensklasse i min optik! Og jeg må indrømme, at jeg i min lidt anspændte tilstand, var var easy prey for enhver distingveret herre, som gav mig et fast håndtryk og smilede helt op til øjnene.

En af de belevne herrer stod for et af aftenens hyggeligste indslag, nemlig at tegne alle gæsterne. Med sikker og hurtig streg, fangede han alle gæsterne i hver deres karikaturtegning på et hvidt stykke papir. I kan se min herunder.

image

 

Kort før vi skulle bryde op, spurgte en af  gæsterne mig: “Kan De gætte hvor gammel jeg er? Jeg er 1000 måneder”. Og jeg har efterfølgende tænkt ved mig selv; måske er det derfor de er så Sørens charmerende, de ældre gentlemen; fordi de har øvet sig i mange mange år!

 

 

1

  • JAN

    Du kan skrive kære datter. Formulere dig humoristisk, men du må ikke underspille som frk. Grå mus . Det er du fandeme ikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndag i Ingenmandsland..