{"id":548,"date":"2023-03-21T15:22:36","date_gmt":"2023-03-21T14:22:36","guid":{"rendered":"http:\/\/rockthepony.dk\/?page_id=548"},"modified":"2023-03-21T16:31:35","modified_gmt":"2023-03-21T15:31:35","slug":"hestebranchen-er-lyseroed-og-lugter-af-lort","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rockthepony.dk\/?page_id=548","title":{"rendered":"Artikler og blog omkring heste og tr\u00e6ning"},"content":{"rendered":"

Hestebranchen er lyser\u00f8d og lugter af lort<\/h1>\n
10. december 2022\u00a0<\/span>Af<\/span>\u00a0ANNE S\u00d8NDERGAARD<\/a><\/span><\/div>\n
\n
\n

I min tid som virksomhedsejer her hos Rockthepony, er jeg mange gange blevet kontaktet af unge, h\u00e5befulde og hesteelskende piger, der dr\u00f8mmer om at kunne g\u00f8re heste til deres levevej. \u201cHej Anne, jeg vil gerne v\u00e6re professionel hestetr\u00e6ner, kan du give mig nogle tips til hvordan man lige g\u00f8r?\u201d<\/p>\n

Heste er et fascinerende dyr, og det er ikke sv\u00e6rt at lade sig charmere og sv\u00f8mme hen i diffuse dr\u00f8mme om en dagligdag omgivet af bl\u00f8de muler, fantastiske rideture og bugtende gr\u00f8nne folde, med Texas ranch-hegn s\u00e5 langt \u00f8jet r\u00e6kker. Tro mig, den v\u00e5de dr\u00f8m har jeg ogs\u00e5 haft det meste af min ungdom! Men at g\u00f8re sig i hesteverdenen og f\u00e5 vendt skuden fra at bruge umenneskeligt store summer p\u00e5 de firbenede kr\u00e6 \u2013 til faktisk at tjene et par kroner p\u00e5 omgangen med selv samme \u2013 det er ikke for magelige typer.<\/p>\n

S\u00e5 p\u00e5 opfordring fra en god veninde \u2013 hvis datter manglede lidt nuancer i hestelivets realiteter, kommer her et k\u00e6rligt, men \u00e6rligt skriv om\u00a0hvad det kr\u00e6ver, hvis du dr\u00f8mmer om at tjene dine penge i et par ridest\u00f8vler \u2013 og hvorfor man som medarbejder i en hestevirksomhed ikke har r\u00e5d til mandagssnue, tirsdagsbl\u00e6rebet\u00e6ndelse eller fredagssl\u00f8vsind.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

K\u00e6re m\u00e5ske fremtidige kollega 🙂 .<\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg vil gerne dele en forretningshemmelighed med dig.<\/p>\n

Hestebranchen er ubarmhjertig. Eat or get eaten! Man skal knokle sig til at f\u00e5 en plads i solen \u2013 og v\u00e6re mere end normalt flittig og tykhudet, hvis man rent faktisk skal lykkes med at drive det professionelt som en levevej. De g\u00e6ngse samfundsregler synes oph\u00e6vet i denne verden,hvor sandsynligheden for tilskadekomst er stor, men sikkerhedsnettet er ikke eksisterende. Din seneste hest \u2013 hvor sv\u00e6r den end m\u00e5tte v\u00e6re \u2013 afspejler din succes og en enkelt uligev\u00e6gtig kunde, kan \u00f8del\u00e6gge dit ry og rygte s\u00e5 gevaldigt, at du i v\u00e6rste fald m\u00e5 lukke og slukke, hvis ikke du er velpolstret \u00f8konomisk og kan t\u00e5le manglende kundeflow. Dine kollegaer holder kortene t\u00e6t til kroppen og ingen deler noget af v\u00e6rdi med hinanden \u2013 du m\u00e5 selv opfinde konceptet og konstant forbedre dine evner, b\u00e5de inden for ridning, marketing og kundekontakt. Og br\u00e6nder du sammen en onsdag eftermiddag, fordi et vandr\u00f8r sprang og transformerede stalden om til Lalandia for heste, din venstre fod er tyk som en fastelavnsbolle, efter den blev brugt som trampolinpude af en fortravlet pony, og dine 6 lag t\u00f8j er gennembl\u00f8dt af en ukuelig slagregn, der har pisket ned siden du tr\u00e5dte ud ad din hovedd\u00f8r \u2013 s\u00e5 er det vigtigt at huske, at Netflix under dynen ikke hj\u00e6lper en skid \u2013 og at der er en ny dag i morgen, som kr\u00e6ver at du er pr\u00e6cis lige s\u00e5 toptunet og i hopla som altid. For i hestebranchen kan man ikke bare l\u00e5se af til varelageret og lade det passe sig selv, indtil man igen f\u00f8ler sig klar til at tage udfordringen op.<\/p>\n

Alle som arbejder professionelt med heste (og ikke har k\u00f8bt sig til det) ved at du skal kunne tage nogle t\u00f8rre t\u00e6sk \u2013 gentagende gange \u2013 og kunne rejse dig igen, selv fra de mest umulige situationer. Ellers holder man bare ikke en eftermiddag.\u00a0 Det er den stiltiende viden der findes blandt self made ryttere, som har form\u00e5et at skabe en forretning p\u00e5 heste. Vi ved, n\u00e5r vi m\u00f8des rundt omkring i staldene eller p\u00e5 ridebanerne, at vi st\u00e5r overfor en person der har slidt, gr\u00e6dt, k\u00e6mpet og bidt t\u00e6nderne sammen i en kaskade af snot og t\u00e5rer og br\u00e6kkede knogler, akkurat som man selv har, fordi man bare VILLE lykkes med det. Vi ved ogs\u00e5, at hver dag er en ny udfordring, hvor udfaldet b\u00e5de kan v\u00e6re rigtig godt, men potentielt set ogs\u00e5 rummer risikoen for en fatal skade, vejrforhold der umuligg\u00f8r dit foretagende, syge heste eller andre temmelig katastrofale ting, som kan s\u00e6tte din virksomhed, dit helbred eller din arbejdsgl\u00e6de til t\u00e6lling. S\u00e5 hver dag kr\u00e6ver dit fulde potentiale og dit fulde tilstedev\u00e6r.<\/p>\n

Samtidig har du brug for et hold omkring dig som du kan regne 150% med. Du har brug for mennesker, som b\u00e6rer samme latterligt n\u00f8rdede engagement for heste, som du selv. Mennesker, der er lige s\u00e5 absurd dedikerede til det, som du selv er. For n\u00e5r man inviterer nogen ind i sit team, s\u00e5 g\u00f8r man sig afh\u00e6ngig af dem. Man er afh\u00e6ngig af at de yder som man selv g\u00f8r. Skal man ud og klatre p\u00e5 bjerge, s\u00e5 skal man v\u00e6re helt sikker p\u00e5 at personen i rebet over en selv, har styr p\u00e5 sine ting \u2013 kan tr\u00e6kke dig op, hvis uheldet skulle v\u00e6re ude og du falder. P\u00e5 samme m\u00e5de i en hestevirksomhed. Er du en del af teamet, s\u00e5 skal du v\u00e6re for real. B\u00e5de i regn og bl\u00e6st, n\u00e5r man har ondt i hovedet eller har en off-dag, s\u00e5 skal man forst\u00e5 at man er t\u00e6t p\u00e5 u-undv\u00e6rlig. Er man ustabil, s\u00e5 er det bedre for teamet ikke at regne med man er der. \u201cPosten skal frem, uanset vejret\u201d, som vi siger p\u00e5 landet. Det samme g\u00e6lder for jobbet med heste. Du m\u00e5 eje et \u00e6sels st\u00e6dighed og en kamels udholdenhed, selv i meget vanskelige situationer.\u00a0 Og den slags medarbejdere \u2013 de er sv\u00e6rere at finde end en katteloppe p\u00e5 en ridebane.<\/p>\n

Er du der endnu? Er du slet ikke skr\u00e6mt v\u00e6k? Har du ikke f\u00f8lt ubehaget ved tanken om de lange kolde aftener, hvor du med stivfrosne fingre og ellevetaller under n\u00e6sen, humper rundt i et aparte gangm\u00f8nster, grundet de v\u00e5de sokker og vablerne p\u00e5 dine h\u00e6le, efter alt for mange timer med ridest\u00f8vler p\u00e5, for at fodre staldens heste;\u00a0 med kindposerne fulde af en h\u00e5ndfuld engang friske foderguler\u00f8dder, der udg\u00f8r omtrent alt hvad du har n\u00e5et at spise den dag. Hvis du stadig t\u00e6nker: Hell Yeah \u2013 det er min fremtid det der \u2013 og jeg GL\u00c6DER mig. \u2013 Ja s\u00e5 siger jeg velkommen til branchen \u2013 stedet hvor du poster de smukkeste feed p\u00e5 instagram, men skal m\u00f8nstre en j\u00e6gersoldats udholdenhed og en jubelidiots hang til optimisme, selv n\u00e5r jorden ryster. Vi ses derude! 😀<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

 <\/p>\n

\"Hvorfor<\/div>\n

Hvorfor du skal bruge telefons\u00e6lgertricket n\u00e5r du tr\u00e6ner din hest<\/h1>\n
7. september 2022\u00a0<\/span>Af<\/span>\u00a0ANNE S\u00d8NDERGAARD<\/a><\/span><\/div>\n
\n
\n

Kender I det\u2026. telefonen ringer, du tager den, og i den anden ende er en person du ikke kender, der som det allerf\u00f8rste stiller dig et helt element\u00e6rt sp\u00f8rgsm\u00e5l du simpelthen ikke kan svare andet end ja til? Eksempelvis: Hej, Anne, det er Markus, jeg skal lige h\u00f8re dig om du g\u00e5r op i at dyr ikke skal lide? (Hvem kan svare nej til dette?<\/em>) Eller: Hej Anne, det er Markus, jeg skal h\u00f8re dig om du s\u00e6tter pris p\u00e5 en billig telefonregning? \u2013 Find selv p\u00e5 flere eksempler. Som I nok har g\u00e6ttet, er pointen her, at den rutinerede s\u00e6lger ved, at f\u00e5r han dig f\u00f8rst til at sige ja, s\u00e5 har han allerede brudt den f\u00f8rste barriere ned imellem Jer, og du er mere villig til at h\u00f8re hvad han har at sige og eventuelt indg\u00e5 en aftale med ham. Derfor sp\u00f8rger han dig strategisk smart om noget, som du med sikkerhed kan svare ja til, og derefter vil han med sm\u00e5 manipulationer rykke dig bid for bid gennem samtalen, indtil du er i nettet og har k\u00f8bt hans produkt.<\/p>\n

Samme strategi g\u00f8r sig aldeles glimrende n\u00e5r vi taler tr\u00e6ning af hesten. Akkurat ligesom du, som udgangspunkt, ingen intentioner har om at k\u00f8be noget som helst af en tilf\u00e6ldig telefons\u00e6lger, har hesten ingen intention eller motivation for at skulle udf\u00f8re en given opgave du stiller den. Men form\u00e5r du at bryde opgaven ned i sm\u00e5 delelementer, som lige pr\u00e6cis er overkommelige og overskuelige nok for hesten til at kunne forst\u00e5 og eksekvere, s\u00e5 har du allerede f\u00f8rt ham ind p\u00e5 den sti du \u00f8nsker: Nemlig at han skal udf\u00f8re de opgaver du har til ham \u2013 uanset om det drejer sig om trailerl\u00e6sning, tilridning, udf\u00f8relse af en given \u00f8velse eller andre opgaver vi nu kan finde p\u00e5, relateret til vores k\u00e6re heste.<\/p>\n

Sagt p\u00e5 en simpel, men forst\u00e5elig m\u00e5de, kan man udtrykke det s\u00e5ledes:<\/p>\n

Stil aldrig hesten en opgave den ikke kan l\u00f8se. \u2013 Men s\u00f8rg til geng\u00e6ld altid for at den l\u00f8ser den opgave du stiller!<\/strong><\/p>\n

Et eksempel:<\/p>\n

En kunde kommer til mig med en hest der ikke vil have rytter p\u00e5 ryggen. \u2013 Den bukker og spr\u00e6ller som en kakerlak.<\/p>\n

For at kunne gribe en s\u00e5dan opgave rigtigt an, m\u00e5 man starte med at stille hesten en opgave den kan l\u00f8se. \u2013 Jf telefons\u00e6lgertricket: Bed hesten f\u00f8lge dig i en snor. Bak den i snoren. Flyt den rundt om dig i en lille cirkel i skridt. R\u00f8r den over hele kroppen. L\u00f8ser hesten disse opgaver tilfredsstillende, s\u00e5 har du allerede f\u00e5et en masse \u201cja\u2019er\u201d, og s\u00e5 er du igang med den v\u00e6rdifulde kommunikation, der senere skal give dig adgang til at ride p\u00e5 den.<\/p>\n

Hver gang du pr\u00e6senterer hesten for en ny opgave, er det vigtigt du er meget opm\u00e6rksom p\u00e5 hans signaler. Bliver han stresset? Forst\u00e5r han hvad du beder om? Er han i stand til at udf\u00f8re opgaven, eller har du bedt om for meget? Jo dygtigere du er til at afl\u00e6se din hest, jo hurtigere vil han flytte sig mod m\u00e5let. Form\u00e5r du at v\u00e6re en dygtig telefons\u00e6lger, der rykker hestens gr\u00e6nser bid for bid, ved at bruge mottoet \u201cstil aldrig hesten en opgave den ikke kan l\u00f8se, men s\u00f8rg altid for at den l\u00f8ser den opgave du stiller\u201d,\u00a0<\/em>vil du opdage at du pludselig bliver i stand til at udvikle og tr\u00e6ne din hest p\u00e5 en konstruktiv og respektfuld m\u00e5de. Rigtig god forn\u00f8jelse 🙂<\/p>\n

https:\/\/youtube.com\/shorts\/SslAb00QQz8?feature=share<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

 <\/p>\n

Tanker omkring tilridning og tr\u00e6ning af ungheste<\/h1>\n
6. maj 2022\u00a0<\/span>Af<\/span>\u00a0ANNE S\u00d8NDERGAARD<\/a><\/span><\/div>\n
\n
\n

\"\"<\/p>\n

Gennem mine \u00e5r som rytter og s\u00e6rligt tilriderske, har jeg f\u00e5et mange s\u00e5kaldt fallerede heste ind, som var d\u00f8mt ude som rideheste, grundet deres ringe evne til at beholde rytteren i sadlen. Heste som p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de er blevet kategoriseret som farlige, utilregnelige eller \u201cen af dem\u201d efter xx hingst og derfor umulig.
Jeg tilred min f\u00f8rste hest, da jeg som 16-\u00e5rig faldt for ponygr\u00e6nsen, og siden hen er det blevet til rigtig, rigtig mange tilridninger! I starten havde jeg meget lidt begreb om hvad jeg foretog mig og hvorfor, men som \u00e5rene gik, og jeg havde deltaget i et utal at s\u00e5kaldte traditionelle tilridninger i diverse salgs og tr\u00e6ningsstalde, fik jeg mere og mere forst\u00e5else for hvad det egentlig var jeg foretog mig. Jeg blev ogs\u00e5 mere bevidst omkring det overgreb, som ofte fandt sted i forhold til den p\u00e5g\u00e6ldende hest, der blev \u201ctr\u00e6net\u201d. Noget der sendte mig hjem med en knude i maven og bitter smag i munden. Knuden i maven fordi jeg frygtede for liv og lemmer, n\u00e5r jeg dagen efter igen, som levende kanonkugle,\u00a0 skulle bestige et vilddyr med rullende \u00f8jne og kapacitet til at katapultere mig tv\u00e6rs gennem ridehustaget. Den bitre smag i munden, fordi det f\u00f8ltes forkert at tvinge noget nedover et dyr, som p\u00e5 alle t\u00e6nkelige m\u00e5der fortalte, at den ikke br\u00f8d sig om foretagendet.
Jeg k\u00f8rte hjem med hovedet fuld af tanker omkring hvordan man kunne g\u00f8re tilridningsprocessen mere enkel \u2013 mindre farlig for hesten (og rytteren)?\u00a0 Hvordan kunne man bryde tr\u00e6ningen ned i mindre delelementer, som ville v\u00e6re lettere for hesten at forst\u00e5 og acceptere? \u2013 Pr\u00e6cis som vi g\u00f8r med dressur\u00f8velserne. Jeg begyndte at t\u00e6nke delelementer for sig \u2013 dvs tilv\u00e6nning til sadel for sig \u2013 tilv\u00e6nning til rytter for sig. Jeg fik ogs\u00e5 tanker omkring hvordan man kunne g\u00f8re tilv\u00e6nningen til rytter mere lempelig, s\u00e5 hesten ikke, fra den ene dag til den anden, skulle acceptere at nu skulle den alts\u00e5 b\u00e6re rytter og s\u00e5 i \u00f8vrigt se at komme derudaf. Jeg oplevede at mange heste fik tricket deres angst af mange forskellige ting. \u2013 For den ene kunne det v\u00e6re b\u00f8jlerne der hang fra sadlen, for den anden kunne det v\u00e6re at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 rytteren, som sad p\u00e5 ryggen, for en tredje kunne det v\u00e6re rytterens v\u00e6gt eller schenkler. Jeg begyndte derfor at arbejde med delelementerne i tilridningsprocessen. Dvs alle de ting, som hesten potentielt kunne blive bange for, br\u00f8d jeg ned til sm\u00e5 \u00f8velser, som jeg eksponerede hestene for i mindre doser. Jeg begyndte at hoppe op p\u00e5 hesten uden sadel \u2013 for p\u00e5 den m\u00e5de bedre at kunne skelne hvad hesten var ok med og hvad den var bekymret for. At hoppe op p\u00e5 den bare hesteryg, gav mig et meget klarere billede af sp\u00e6ndinger og sammentr\u00e6kninger i huden, der kunne indikere angst. Det blev ogs\u00e5 langt nemmere for mig at kunne glide hurtigt af, hvis hesten f\u00f8lte sig udfordret af min tilstedev\u00e6relse. Samtidig blev jeg bedre og bedre til at l\u00e6se den enkelte hest: Hvorn\u00e5r signalerede den, at den f\u00f8lte sig presset? Kunne jeg n\u00e5 at afl\u00e6se det inden den eventuelt satte i bukkespring? Hvilke signaler kom forud? (For jo \u2013 der er altid signaler forud). Jeg blev bedre til at lytte. Ret god, faktisk. Og jo bedre jeg var til at l\u00e6se hestene, jo tryggere f\u00f8lte de sig ved de ting jeg eksponerede dem for, idet jeg p\u00e5 den m\u00e5de kunne arbejde med dem uden at overskride deres gr\u00e6nser. Og netop dette; at acceptere de gr\u00e6nser hestene satte, gjorde at jeg lige pludselig kunne flytte dem \u2013 enormt. Akkurat som med mennesker, opst\u00e5r tillid nemlig til dem som vi f\u00f8ler, der ser os, forst\u00e5r os og passer p\u00e5 os. S\u00e5dan er det sjovt nok ogs\u00e5 med heste.<\/p>\n

\"\"
Som tiden er g\u00e5et, har jeg haft ekstremt mange heste gennem h\u00e6nderne \u2013 og s\u00e6rligt mange af dem som folk synes er vanskelige p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de. \u2013 Og selvf\u00f8lgelig findes der heste som er sv\u00e6rere at tr\u00e6ne end andre. Men det skyldes som oftest at de har en masse d\u00e5rlige oplevelser med sig. Langt de fleste heste er super tr\u00e6nbare, hvis de ikke har oplevet noget grimt og i \u00f8vrigt er sunde og raske. Det er bare ekstremt vigtigt at vi lytter til dem fra f\u00f8rste dag og tilpasser tr\u00e6ningen til dem \u2013 og ikke omvendt. Alle heste passer nemlig ikke ind i samme system og tidsramme. \u2013 Og det v\u00e6rste man kan g\u00f8re, er at l\u00e6gge et tidspres p\u00e5 dem, for rykker man videre i processen inden hesten er klar, f\u00e5r man akkurat samme resultat som et hus, der bygges uden et ordentligt fundament: Noget makv\u00e6rk!
Ser vi p\u00e5 b\u00f8rns evne til at tilegne sig ny viden, viser al forskning ogs\u00e5, at glade og trygge b\u00f8rn l\u00e6rer langt hurtigere og bedre end b\u00f8rn der er bekymrede og usikre. Det er ikke en dyt anderledes, n\u00e5r det drejer sig om heste. Det er bare som om vi indimellem n\u00e6sten har glemt det, i vores bestr\u00e6belser p\u00e5 at klarg\u00f8re hesten \u201churtigt nok\u201d. Vi orker ikke at bruge tid p\u00e5 de sm\u00e5 usynlige ting, som det grundl\u00e6ggende tillidsarbejde ofte er. M\u00e5ske er det for kedsommeligt \u2013 m\u00e5ske er det for tidskr\u00e6vende. Men en ting er sikkert \u2013 springer vi det over, s\u00e5 risikerer vi at l\u00e6gge de f\u00f8rste og vigtige sten i hestens ridekarriere p\u00e5 en m\u00e5de, som er komplet umuligt at bygge noget konstruktivt ovenp\u00e5. S\u00e5 m\u00e5ske er det p\u00e5 tide vi gen-t\u00e6nker den m\u00e5de vi traditionelt set tilrider heste p\u00e5? Det tror jeg det er.\u00a0 🙂<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

 <\/p>\n

\n
\n
\n
\"Queen<\/div>\n

Queen of hyperflexion<\/h1>\n
24. januar 2022\u00a0<\/span>Af<\/span>ANNE S\u00d8NDERGAARD<\/a><\/span><\/div>\n
\n
\n

 <\/p>\n

Respekt og anerkendelse af andres holdninger og overbevisninger er noget vi dagligt udfordres i. S\u00e6rligt i denne coronatid, hvor vandene hurtigt deles og en skarp holdning til covid19-temaet kan g\u00f8re dig um\u00e5delig upopul\u00e6r, selv hos din bedste ven eller familie. Ogs\u00e5 i hesteverdenen udfordres vi, n\u00e5r et budskab eller en holdning offentligg\u00f8res, som vi ikke er enige i eller direkte tager afstand fra. Og hvordan h\u00e5ndterer man s\u00e5 den sag? Et nemt sp\u00f8rgsm\u00e5l at besvare, men ganske sv\u00e6rt at udf\u00f8re i praksis, n\u00e5r f\u00f8lelserne l\u00f8ber af med os.<\/p>\n

For nyligt blev jeg selv h\u00e6ngt ud p\u00e5 de sociale medier. Hestemagasinet Malgre Tout havde spurgt om jeg ville deltage i et interview, hvilket jeg havde sagt ja til. Interviewet blev blandt andet delt p\u00e5 deres facebookside, der jo som bekendt er \u00e5bent for kommentarer fra hvem der m\u00e5tte have lyst til at kommentere. Det var et ganske harml\u00f8st interview, omhandlende mine erfaringer med det forgange \u00e5r, samt \u00f8nsker og forventninger til det nye. Intet kontroversielt stof, men vel det man kan kalde agurketidsindhold :-). Alligevel endte artiklen med et ganske langt kommentarspor, der udsprang fra den moraliserende bem\u00e6rkning: \u201cQueen of hyperflexion, hvilket jeg formoder var en hentydning til min m\u00e5de at ride heste p\u00e5. Ejermanden af kommentareren har jeg tidligere udvekslet holdninger med, og f\u00f8rste gang det skete, havde jeg en tossegod tro p\u00e5 at vi begge havde samme \u00f8nske: At opn\u00e5 st\u00f8rre forst\u00e5else og indsigt i b\u00e5de andres arbejde, men ogs\u00e5 at delagtigg\u00f8re modparten i m\u00e5den at forst\u00e5 (heste)verdenen p\u00e5. Efter utallige krumspring og fors\u00f8g p\u00e5 at forklare og belyse tr\u00e6ning af heste, set ud fra mit perspektiv, gav jeg fortabt. Vi spillede ikke efter samme regler, og mit \u00f8nske om en konstruktiv debat visnede hen i det der m\u00e5 betegnes som slet skjult chikane.<\/p>\n

At blive h\u00e6ngt ud p\u00e5 nettet er aldrig en rar f\u00f8lelse, og efter at have overvejet om jeg igen skulle tage til genm\u00e6le p\u00e5 en lidt stupid kommentar fra en person, der dybest set ikke var interesseret i dialogen, besluttede jeg at min tid var langt bedre brugt p\u00e5 \u2013 s\u00e5 sagligt og gennemsigtigt som muligt, at hejse et flag der bekender pr\u00e6cis hvordan jeg ser og forst\u00e5r det prek\u00e6re emne \u201cbag lod\u201d, set i den kontekst jeg st\u00f8der p\u00e5 det til daglig, nemlig i tr\u00e6ningen af de helt unge heste. P\u00e5 den m\u00e5de kan alle dem, der skulle fatte interesse for min holdning til emnet, f\u00e5 en forklaring fra hestens egen mund, om man s\u00e5 kan sige. Ok \u2013 here we go, og hold nu godt fast (og bliv ikke tr\u00e6t p\u00e5 halvvejen) 🙂<\/p>\n

 <\/p>\n

At g\u00e5 i lod:<\/strong><\/p>\n

At en hest g\u00e5r\u00a0 lod, betyder i al sin enkelthed, at n\u00e6seryggen p\u00e5 hesten placerer sig i lodret plan. G\u00e5r hesten under lod, placerer n\u00e6seryggen sig under lodret plan. I fordringerne for dressur, st\u00e5r der, at man \u00f8nsker hestens n\u00e6seryg i lodret plan eller alternativt en smule foran lod. Det er det optimale billede. Liges\u00e5 findes der optimale beskrivelser af hvordan samlingsgraden skal v\u00e6re p\u00e5 specifikke niveauer, hvordan den optimale versade skal se ud, den optimale travers, pirouette osv. Kort sagt: Dressur er en konserverende disciplin, som har et facit for korrekthed, som alle os dressurryttere utr\u00e6tteligt arbejder hen imod.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

At tr\u00e6ne en hest i dressur er en kompliceret sag. Der er um\u00e5delig mange facetter implementeret. Hesten er ikke f\u00f8dt til at g\u00e5 dressur, og den har intet \u00f8nske om det. Det er alene os menneskers projekt, n\u00e5r vi \u00f8nsker at tilride, uddanne, at domisticere hesten.<\/p>\n

N\u00e5r man starter tr\u00e6ningen af en helt ung hest, lad os sige en r\u00e5 3 \u00e5rs, har hesten kun ringe foruds\u00e6tninger for at forst\u00e5 hvad vi \u00f8nsker af den. Den har ingen forforst\u00e5else for tr\u00e6ningen, den har kun sine instinkter og den erfaring den m\u00e5ske allerede har gjort sig med mennesker, at bygge p\u00e5.<\/p>\n

For at kunne tilride og uddanne en hest, er det vigtigt at man bryder processen ned i sm\u00e5 delelementer. Vi kan \u00e6rgerligt nok, ikke tale med vores heste, s\u00e5 vi kan ikke bruge vores ellers veludviklede ordforr\u00e5d til at fort\u00e6lle dem hvilke \u00f8nsker og krav vi har. Vi er alts\u00e5 n\u00f8dt til at anvende en anden metode til at kommunikere med vores heste.<\/p>\n

Den g\u00e6ngse metode, som vi har udviklet gennem mange mange \u00e5r, og som, overordnet set, virker fordi den l\u00e6ner sig op ad hestenes egen m\u00e5de at kommunikere p\u00e5, handler om at vi uds\u00e6tter hesten for et pres og efterf\u00f8lgende bel\u00f8nner en \u00f8nsket adf\u00e6rd ved at fjerne presset igen. Denne metode g\u00f8r sig g\u00e6ldende, uanset om du skal tr\u00e6kke med din hest i grimen, bede den st\u00e5 stille, ride p\u00e5 den, dreje den, f\u00e5 den til at g\u00e5 st\u00e6rkere, langsommere, lave passage, changementer, springe \u2013 you name it. Jo dygtigere vi er, jo mindre pres skal der til, fordi hesten forst\u00e5r beskeden og derved agerer p\u00e5 ganske sm\u00e5 signaler. \u2013 Hvis den vel at m\u00e6rke har b\u00e5de tillid og respekt for den person der giver kommandoen.<\/p>\n

Nuvel, tilbage til den 3 \u00e5rs hest: Den unge og utr\u00e6nede hest har ikke nogen foruds\u00e6tninger for at forst\u00e5 hvad vi \u00f8nsker af den. Kun gennem tr\u00e6ning og uddannelse kan vi l\u00e6re den hvilken adf\u00e6rd vi \u00f8nsker. Vi l\u00e6rer den at b\u00e6re sadel og trense. Vi l\u00e6rer den at b\u00e6re rytter. Og derefter l\u00e6rer vi den at forst\u00e5 hj\u00e6lperne:<\/p>\n

At vi kan dreje den ved et tryk fra den ene t\u00f8jle. At vi kan stoppe den ved et tryk fra begge t\u00f8jler. At vi kan bede den g\u00e5 frem for schenklen \u2013 og senere hen, at den kan vige sidel\u00e6ns for schenklen, osv.<\/p>\n

Hele denne proces er m\u00f8jsommelig og kr\u00e6ver en stor portion t\u00e5lmodighed. Det er nemlig ikke s\u00e5dan at hesten bare rammer rigtigt med sin adf\u00e6rd fra starten af. Den kan jo af indlysende \u00e5rsager ikke vide hvad vi forventer af den, hvorfor den ofte g\u00e6tter og pr\u00f8ver til med forskellige former for adf\u00e6rd, indtil den rammer rigtigt og vi kan bel\u00f8nne den \u00f8nskede adf\u00e6rd ved at fjerne presset. (T\u00e6nk fx p\u00e5 n\u00e5r hesten skal l\u00e6re at dreje for t\u00f8jlen. Dens f\u00f8rste reaktion p\u00e5 t\u00f8jletryk er m\u00e5ske at tr\u00e6kke igen, indtil den finder ud af at presset forsvinder n\u00e5r den f\u00f8lger h\u00e5nden \u2013 og gennem gentagelse styrkes hesten i den \u00f8nskede adf\u00e6rd). Igen er heste lige s\u00e5 forskellige som mennesker, s\u00e5 hvad \u00e9n hest synes er sv\u00e6rt at forst\u00e5, er m\u00e5ske indlysende for en anden. Enkelte heste har det man kunne betegne som super- geh\u00f8r og forst\u00e5r hj\u00e6lperne hurtigere og bedre end deres kammerater ude p\u00e5 folden, og det er dem der ofte handles for ganske betragtelige summer mennesker imellem.<\/p>\n

\"\"Gentagelser, timing og indf\u00f8ling fra hestetr\u00e6nerens side er med at til hj\u00e6lpe hesten til at forst\u00e5 de krav vi stiller. Liges\u00e5 er det vigtigt at kunne tilgive fejl. At en hest ikke forst\u00e5r din intention skal den aldrig straffes for. Man forst\u00e5r jo ikke bedre, bare fordi man f\u00e5r en straf. Faktisk tv\u00e6rtimod. For straf giver stress, og ingen l\u00e6rer bedre n\u00e5r de er stressede, sjovt nok heller ikke heste. Vigtigt at huske er, at en l\u00e6ringsproces altid vil v\u00e6re fuld af fejl \u2013 og det skal vi rumme. \u2013 T\u00e6nk p\u00e5 hvor mange fejl du selv begik, da du skulle l\u00e6re at g\u00e5. Det handler om at se igennem fingre med fejlene og opmuntre hvert lille initiativ der peger i den rigtige retning.<\/p>\n

Hvis vi holder fast i billedet af den 3 \u00e5rs hest og nu forestiller os, at den har l\u00e6rt at b\u00e6re sadel, trense og rytter. Den kan styres rundt i skridt, trav og galop, men den slasker stadig rundt og er ikke det man kalder \u201cunder hj\u00e6lperne\u201d. S\u00e5 starter n\u00e6ste kapitel af uddannelsen; netop det, at hesten nu skal l\u00e6re at forme sig under rytteren. At b\u00e6re rytteren med l\u00f8ftet ryg og med balance i hele sin krop. En hest der bev\u00e6ger sig rundt p\u00e5 en cirkel, vil fra naturens side af altid kaste hovedet udaf og p\u00e5 den m\u00e5de finde sin balance. Mange heste vil ogs\u00e5, uden den rigtige tr\u00e6ning, g\u00f8re sig hule i ryggen og l\u00f8fte halsen n\u00e5r de f\u00e5r rytter p\u00e5 ryggen. Hesten har alts\u00e5 sin egen m\u00e5de at h\u00e5ndtere det pres den m\u00e6rker fra rytterens v\u00e6gt og den ubalance vi bringer dem i ved at tilf\u00f8je ekstra v\u00e6gt p\u00e5 ryggen og bestemme hvilken vej de skal g\u00e5. Hvis vi \u00f8nsker at vores heste skal blive holdbare, sunde rideheste, s\u00e5 er der brug for vi uddanner hesten til at b\u00e6re rytteren korrekt. En hest der kaster sig ind i volten med en hul ryg, vil med tiden f\u00e5 ondt i kroppen af den ekstra v\u00e6gt rytteren uds\u00e6tter den for, hvilket igen g\u00f8r risikoen for skader og slid langt st\u00f8rre. Derfor skal vi tr\u00e6ne vores heste, s\u00e5 de l\u00e6rer at b\u00e6re os p\u00e5 den ergonomisk mest hensigtsm\u00e6ssige m\u00e5de: Med l\u00f8ftet bug, med b\u00e6ring over ryggen og i balance rundt p\u00e5 begge volter, hvor hesten skal spore sig ens, s\u00e5ledes at belastningen fordeles ligeligt og hesten styrkes lige meget p\u00e5 begge sider.<\/p>\n

Hvis man blot kunne udlevere et kompendium til alle 3 \u00e5rs heste, der delagtiggjorde dem i indsigten i hvordan vi \u00f8nsker de skal b\u00e6re os ryttere, ville det v\u00e6re nemt: Sl\u00e5 venligst op p\u00e5 side 343 og l\u00e6s om hvordan den perfekte kontakt mellem hestens mund og rytterens h\u00e5nd skal v\u00e6re. L\u00e6s det og l\u00e6r det udenad til p\u00e5 torsdag, og s\u00e5 laver vi en ridepr\u00f8ve kl 7.40 p\u00e5 udend\u00f8rsbanen. Dumper I begr\u00e6nses foldtiden med 3 timer og det er slut med lakridssten! Desv\u00e6rre h\u00e6nger det ikke s\u00e5ledes sammen. Vi har valgt at indg\u00e5 i en relation til et dyr fordi vi synes det er t\u00e6skesjovt at f\u00e5 deres relativt lille hjerne til at forst\u00e5 ting, der ikke er indlysende for den at forst\u00e5. Og derfor m\u00e5 vi ogs\u00e5 acceptere pr\u00e6missen om at tingene ikke altid g\u00e5r efter en snor.<\/p>\n

N\u00e5r man skal l\u00e6re en ung hest at rette sig ind under hj\u00e6lperne, skal man t\u00e6nke lidt ligesom hvis man skulle styre en speedb\u00e5d. Alting foreg\u00e5r bagfra og frem til h\u00e5nden. For det utr\u00e6nede \u00f8je vil det v\u00e6sentlige ofte v\u00e6re om hesten \u201cg\u00e5r til biddet\u201d \u2013 om den placerer sig over, under eller i lod. Men sandheden er, at det er et forkert sted at l\u00e6gge sit fokus. Hesten skal f\u00f8rst og fremmest v\u00e6re fremadg\u00e5ende og rentaktet. F\u00f8rst derefter kan man arbejde med at rette skuldrene ind, finde balance p\u00e5 sporet og acceptere biddet. I hele denne proces vil hesten beg\u00e5 fejl. Den vil reagere p\u00e5 de krav man stiller. Nogle gange kommer der en \u00f8nsket reaktion, nogle gange en u\u00f8nsket. Nogle gange vil hesten reagere for lidt og andre gange vil den overreagere. Som med al anden l\u00e6ring, er det vigtigt man t\u00e5lmodigt og tilgivende arbejder med hestens forst\u00e5else for hj\u00e6lperne. Hestenes f\u00f8lsomhed\/reaktion for det pres de uds\u00e6ttes for er forskellig. Fx pr\u00f8ver nogle heste at undvige biddet ved at tr\u00e6kke, mens andre fors\u00f8ger at undvige biddet ved at forsvinde ned bag lod. Det handler alt sammen om at de uds\u00e6ttes for et pres, som de skal l\u00e6re at tolke og forst\u00e5 p\u00e5 den rigtige m\u00e5de. Mange ting er ikke korrekt, n\u00e5r man starter med at uddanne en hest, men hvis man retter alting p\u00e5 en gang, vil hesten koge over i hovedet af stress.<\/p>\n

N\u00e5r vi rider vores heste i dressur \u00f8nsker vi en fuld kontrol over deres kroppe. Det betyder vi vil bestemme hvorhenne de skal s\u00e6tte deres bagben, deres forpart, hvordan deres ryg skal l\u00f8fte sig, hvilket tempo de skal g\u00e5 i og med hvilken samlingsgrad osv. Vi vil ogs\u00e5 rigtig gerne bestemme hvorhenne deres hals skal placere sig, men lige her kommer vi til kort.\u00a0 For fakta er at halsens placering \u201csladrer\u201d om hvordan resten af hesten arbejder og ikke kan fixeres i den rigtige position. En hest, der arbejder i balance og med god forst\u00e5else for hj\u00e6lperne, vil med tiden placere halsen korrekt og give rytteren en god fornemmelse af positiv kontakt mellem hestemund og h\u00e5nd. Jeg plejer selv at sige til mine ryttere: \u201cGlem halsen, glem hvor hesten placerer sit hoved. Det kommer p\u00e5 plads af sig selv n\u00e5r der er styr p\u00e5 resten. Det er netop dette der giver dig en indikation om at det du laver er rigtigt. At du l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 at ride hesten som en speedb\u00e5d: Bagfra. At f\u00e5 den i balance, taktfast, sporet ind. Kan du det, og har du form\u00e5et at give hesten en forst\u00e5else af accept af biddet, s\u00e5 er du rigtig langt og din ridetur begynder nu at give dig den fantastiske fornemmelse vi allesammen elsker at sidde p\u00e5. Avatarfornemmelsen hvor hest og rytter smelter sammen og hesten kan rides uden sp\u00e6ndinger, men med elasticitet og sp\u00e6ndstighed \u2013 og ikke mindst tillid til hj\u00e6lperne.<\/p>\n

Og hvor vil jeg s\u00e5 hen med al den udenomssnak? Handlede det ikke om hyperflexion og bag lod?<\/strong><\/p>\n

Pointen med den lange og tunge forklaring ovenover er netop, at tingene ikke er s\u00e5 forsimplede, som man kan g\u00f8re dem til, n\u00e5r man poster et foto af en hest med n\u00e6sen bag lod og med tusch tegner en ring omkring n\u00e6seryggen, mens man beh\u00e6fter billedet med alle de kv\u00e6rulerende vederstyggeligheder man l\u00e6rte i 8. klasse . Rent teknisk er der alts\u00e5 en del greb man skal have styr p\u00e5, for at tr\u00e6ne sin hest s\u00e5 den form\u00e5r at bruge sig selv rigtigt og om hesten placerer sig i lod\/foran lod eller bagved lod i den f\u00f8rste den af dens liv som ridehest, er kun en mindre brik i noget langt mere kompliceret. Det er simpelthen et forkert sted at l\u00e6gge fokus. Is\u00e6r fordi man overordnet set er n\u00f8dt til at kunne tillade sin hest at fejle, placere sig forkert i en rum tid, indtil den reelt set har forst\u00e5et hvad du \u00f8nsker. Og n\u00e5r det er sagt, s\u00e5 er de f\u00e6rreste ryttere ufejlbarlige heller. God ridning er pokkers sv\u00e6rt, og det vil i hvert fald aldrig blive nemmere, hvis vi konstant render og sl\u00e5r hinanden i hovederne, hver gang vi opdager en fejl hos vores nabo. At fejle er at l\u00e6re, som min kloge far altid sagde. Det v\u00e6rste man kan g\u00f8re er at g\u00f8re ingenting. For s\u00e5 kommer man ingen steder. \u00d8nsker vi udvikling, skal vi aflive nulfejlskulturen \u2013 b\u00e5de i uddannelsen af hestene, men ogs\u00e5 i tonen overfor hinanden. Vi skal \u00f8ve os og omfavne, at vi er i proces og dermed ikke fejlfrie, men p\u00e5 vej til at blive bedre 🙂<\/p>\n

Aldrig magtfuld tvang<\/strong><\/p>\n

Et sted som (i min optik ) er meget mere v\u00e6sentligt at l\u00e6gge fokus (udover alle de ting man skal have styr p\u00e5 for at ride en hest rundt p\u00e5 den mest konstruktive m\u00e5de) er aldrig at tvinge en hest med magt. Det g\u00f8r sig g\u00e6ldende uanset om du tilrider, tr\u00e6ner eller uddanner p\u00e5 et hvilket som helst niveau. Tvang med smerte som magtmiddel kan og vil aldrig nogensinde give et positivt resultat (hvis du sp\u00f8rger mig). At l\u00e6gge et bid i munden p\u00e5 en hest kan p\u00e5f\u00f8re megen smerte, hvis ikke hesten hj\u00e6lpes til at forst\u00e5 pr\u00e6missen for det. Det er derfor vores fornemmeste opgave som ryttere, altid at ride med tilgivende h\u00e6nder, med indf\u00f8lende schenkler, med et \u00e5bent sind og \u00f8nske om at forst\u00e5 det v\u00e6sen vi sidder p\u00e5 og stiller krav til. Vi st\u00e5r som ryttere med en enorm magt \u2013 i form af de hj\u00e6lpemidler vi benytter os af, s\u00e5som bid i diverse (uhyggelige) udformninger, sporer og piske. Allesammen remedier, som p\u00e5 et splitsekund kan g\u00e5 fra at v\u00e6re et hj\u00e6lpemiddel til at blive et rent toturredskab. S\u00e5 ved at s\u00e6tte os p\u00e5 ryggen af vores firbenede venner, f\u00f8lger der et stort ansvar for altid at v\u00e6re fair. Altid at g\u00f8re vores bedste for at forst\u00e5 hvad vi uds\u00e6tter dem for. Aldrig at ud\u00f8ve tr\u00e6ning med vold eller fixering. Selv har jeg aldrig forst\u00e5et pr\u00e6missen om, at vold og tvang kan f\u00f8re noget som helst smukt med sig i en disciplin, der, for mig, repr\u00e6senterer samarbejde, lethed, elegance og indbyrdes forst\u00e5else. De heste der er uddannet med magt og tvang har jeg selv aldrig fundet sk\u00f8nne at betragte, men derimod smertelige og triste at se p\u00e5. Heldigvis er der mange fantastisk dygtige dressurryttere i b\u00e5de Danmark og udlandet, som giver alle os andre en masse at str\u00e6be efter. Som g\u00f8r ridning til kunst.<\/p>\n

Hvis opl\u00e6gget her har givet dig, k\u00e6re l\u00e6ser, stof til eftertanke i forhold til hvilke regler man skal f\u00f8lge, n\u00e5r man bev\u00e6ger sig rundt p\u00e5 nettet og gerne vil kommentere\/debattere udsagn man ikke er enige i, er her et par gode r\u00e5d:
\nEt gammelt Sufi ordsprog siger, at vores ord skal kunne komme igennem tre porte, f\u00f8r vi udtrykker os. Ved den f\u00f8rste port sp\u00f8rg dig selv: \u201cEr det sandt?\u201d Ved den anden port sp\u00f8rg dig selv: \u201cEr det n\u00f8dvendigt?\u201d Og ved den sidste port sp\u00f8rg dig selv: \u201cEr det venligt?\u201d \u2013 Kan dine ord klare denne test \u2013 s\u00e5 er du godt p\u00e5 vej. P\u00f8jp\u00f8j :-*<\/p>\n

\"\"<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\"How<\/div>\n

How to ruin a young horse in ten days<\/h1>\n
9. oktober 2021\u00a0<\/span>Af<\/span>\u00a0ANNE S\u00d8NDERGAARD<\/a><\/span><\/div>\n
\n
\n

\"\"<\/p>\n

Heste er fantastiske. Heste er foranderlige. Heste er vores dr\u00f8mmes materialisering \u2013 eller det modsatte. For vi kan tr\u00e6ne dem til at kunne de mest f\u00e6nomenale ting. Vi kan ride p\u00e5 dem, de f\u00f8lger vores mindste vink, forcerer t\u00e5rnh\u00f8je forhindringer, eller de b\u00e6rer os t\u00e5lmodigt gennem skov, eng og \u00f8rken, til verdens ende. Men den foranderlighed de besidder, kan ogs\u00e5 lede til, at vi f\u00e5r \u00e6ndret dem til noget negativt. En bl\u00f8d, urutineret og upr\u00f8vet unghest, kan p\u00e5 ganske f\u00e5 dage g\u00e5 fra at v\u00e6re en usleben diamant, omdrejningspunktet for vores fremtidsvisioner p\u00e5 ridebanen, til at ende ud med at blive en angstfuld, hysterisk, panisk eller slet og ret bare en stiv krikke, der hverken vil bukke nakken eller g\u00e5 frem. \u2013 Alt imens vi vantro ser det ske for \u00f8jnene af os, forvandler vores k\u00e6reste eje sig til at v\u00e6re vores st\u00f8rste mareridt. Og hvorfor??? Fordi vi ganske enkelt ved for lidt. Om dem. Hestene alts\u00e5.<\/p>\n

Men hun er jo en dygtig rytter?<\/strong><\/p>\n

At tr\u00e6ne heste med et positivt udfald, er et langt studie ud i at forst\u00e5 hestens natur, dens naturlige reaktionsm\u00f8nstre og m\u00e5de at fortolke verden p\u00e5.\u00a0 P\u00e5 rideskolerne rundt omkring i Danmark, l\u00e6rer man som oftest hvordan man rider. Alts\u00e5 rent teknisk hvordan man tager i t\u00f8jlen, presser med schenklen, driver med s\u00e6det osv, for at f\u00e5 hesten til at makke ret. Noget vi bruger \u00e5r p\u00e5 at forfine, som tiden g\u00e5r, og en dag er du m\u00e5ske dygtig nok til at f\u00e5 din egen hest. God og kvalitativ undervisning kommer aldrig skidt igen. Det er guld v\u00e6rd. Men p\u00e5 trods af alle de bedste intentioner, alle de mange ridetimer man har modtaget og et br\u00e6ndende \u00f8nske om at lykkes med sin hest, ender vi alligevel af og til i en blindgyde, hvor hesten bare ikke g\u00f8r som man vil, og den dyrtindk\u00f8bte 4 \u00e5rs dressurstjerne, begynder pludselig at blive stiv, vrangvillig og sl\u00e6be bagbenene efter sig, eller den er m\u00e5ske begyndt at springe til siden, blive usikker at komme op p\u00e5, stejle, eller noget helt sjette. Og hvorfor nu det? Du har som rytter gjort alle de rigtige ting \u2013 du modtager fast undervisning, har k\u00f8bt hest med professionel vejledning, har f\u00e5et den dyrl\u00e6getjekket inden k\u00f8b osv osv. Og faktisk er du slet ikke nogen d\u00e5rlig rytter \u2013 tv\u00e6rtimod har du ganske god rideforst\u00e5else, sidder fint i balance og har redet MBdressur p\u00e5 op til flere heste forinden dit nye k\u00f8b. Hvorfor virker det s\u00e5 ikke?<\/p>\n

Det virker som oftest ikke, fordi der er noget vi ikke ser . Noget vi slet og ret overser, n\u00e5r vi tager et kritisk blik p\u00e5 vores hest. Og rigtig mange gange, handler det om at vi ikke er dygtige nok til at anskue tingene fra hestens perspektiv. For det har vi aldrig l\u00e6rt. Det er nemlig ikke en del af den g\u00e6ngse pakke, n\u00e5r vi g\u00e5r p\u00e5 rideskole, modtager undervisning eller uddanner os i faget \u201cridning\u201d. Denne pakke indeholder som mestendels en masse rideteori, men kun ganske lidt adf\u00e6rdsforst\u00e5else. Og derfor st\u00e5r mange ryttere som Moses ved Det R\u00f8de Hav, n\u00e5r hesten begynder at reagere uhensigtsm\u00e6ssigt \u2013 for vi aner simpelthen ikke hvorfor. I desperation kontakter vi ikke sj\u00e6ldent healere, synske medier og andet lirumlarum, for at l\u00f8se og forst\u00e5 problemet \u2013 og vi kunne ikke bev\u00e6ge os l\u00e6ngere v\u00e6k fra et reelt brugbart svar p\u00e5 hvorfor hesten reagerer som den g\u00f8r. Svaret skal nemlig ikke findes p\u00e5 bunden af en selvbestaltet sp\u00e5kones kaffekop, men derimod i en bedre og mere dybdeg\u00e5ende forst\u00e5else for hestens natur og v\u00e6sen.<\/p>\n

Et eksempel<\/strong><\/p>\n

Det sker, at jeg f\u00e5r heste ind, som er \u201cg\u00e5et i br\u00e6kvejen\u201d, som min k\u00e6reste formulerer det, n\u00e5r noget ikke fungerer. For nyligt fik jeg en dejlig 4 \u00e5rs varmblodshoppe hoppe ind. Super stamtavle. En hest man havde store forventninger til. Tilredet og redet et halvt \u00e5rs tid. N\u00e5r man ser hende i longe, kun i grimen, bev\u00e6ger hun sig l\u00f8st og l\u00e6kkert, griber dejligt ind i bagbenene og l\u00f8fter fronten op med b\u00e5de fine forkn\u00e6 og flot op-ad-bakke-tendens. Uden en eneste sp\u00e6nding nogen steder. Men s\u00e5 snart man s\u00e6tter sig op p\u00e5 hende for at ride, bliver hun som et br\u00e6t gennem hele ryggen. Halsen er stiv og ufleksibel og hun sl\u00e5r med hovedet og er meget irriteret p\u00e5 biddet. En stor skuffelse for avleren, som troede at han havde avlet en alletiders dejlig hest, der kunne oms\u00e6ttes for en p\u00e6n slat penge, men som efter endt tilridning og efterf\u00f8lgende ridning, viste sig at v\u00e6re lidt af en fuser \u2013 for hvem vil give mange penge for en hest der kaster rundt med hovedet og er ganske ufleksibel og tr\u00e6ls at sidde p\u00e5?<\/p>\n

N\u00e5r jeg f\u00e5r s\u00e5dan en hest ind, starter jeg selvf\u00f8lgelig altid med at tjekke det \u00e5benlyse: Er hestens t\u00e6nder ordnede? Har den nogle \u00f8mheder, trykninger i sadelleje, hals, bagpart osv. Hvordan bev\u00e6ger den sig, n\u00e5r den g\u00e5r i utvungen holdning rundt p\u00e5 volten? Er der forskel p\u00e5 volterne? Kan den flexe sin hals tilfredsstillende med gulerods\u00f8velser? Hvad siger r\u00f8ntgenstaus? Hvis alle disse ting viser sig at v\u00e6re iorden, s\u00e5 kan man som oftest indkredse det til at v\u00e6re et decideret rideproblem. Alts\u00e5 en adf\u00e6rd hesten g\u00f8r, relateret til det ubehag den oplever ved ridning. Netop den ovenfor beskrevne adf\u00e6rd, har jeg efterh\u00e5nden set en del gange, p\u00e5 helt raske og fine heste. Den kommer sig af, at hesten har f\u00e5et serveret trinene i ridningen for hurtigt. Det beh\u00f8ver alts\u00e5 ikke at v\u00e6re relateret til \u201cd\u00e5rlig ridning\u201d, men derimod bare forkert trin p\u00e5 skalaen. De fleste med lidt god dressurerfaring, kender til f\u00f8lelsen af at en hest \u201cg\u00e5r i h\u00e5nden\u201d. Dvs den former sig bl\u00f8dt fortil, mens du kan skubbe hesten ind i rammen bagfra. I den ideelle verden. For mange gange f\u00e5r vi pr\u00e6senteret dette begreb \u201cat g\u00e5 i h\u00e5nden\u201d alt for tidligt i processen n\u00e5r vi tilrider vores unge heste. Der findes ingen b\u00f8ger, internetsider eller klubber, hvor hesten kan s\u00f8ge viden og forforst\u00e5else omkring hvad tilridning og ridning g\u00e5r ud p\u00e5, s\u00e5 n\u00e5r vi pr\u00e6senterer dem for projektet, er det alts\u00e5 f\u00f8rste gang nogensinde de stifter bekendtskab med det. Heste reagerer forskelligt \u2013 akkurat som mennesker. Og ligesom nogle mennesker har let ved at l\u00e6re alfabetet, dets lyde og sammens\u00e6tningen af bogstaver til ord, s\u00e5 findes der ogs\u00e5 heste, der hurtigt afkoder hvad vi forlanger af dem \u2013 de forst\u00e5r hvad schenklen betyder, hvad anholdning p\u00e5 h\u00e5nden betyder, kort sagt, de forst\u00e5r hvordan de p\u00e5 den mest hensigtsm\u00e6ssige m\u00e5de skal undg\u00e5 det pres vi uds\u00e6tter dem for. Men der findes alts\u00e5 ogs\u00e5 en hel del heste, som ikke kan afkode de mange informationer p\u00e5 en gang. De kan ikke afkode, hvis du b\u00e5de presser med schenklen og laver en anholdning p\u00e5 h\u00e5nden. De h\u00f8rer m\u00e5ske til de mere forsigtige heste, der bakker lidt af, hvis de f\u00f8ler sig usikre, og f\u00e5r man ikke stoppet op, t\u00e6nkt sig om og gjort tingene enklere for hesten meget hurtigt, s\u00e5 ender man ud i en v\u00e6rre suppedas, hvor hesten hverken forst\u00e5r at s\u00f8ge ordentligt frem og ej heller f\u00f8lge h\u00e5nden. Jo mere hesten stiver sig og g\u00e5r imod h\u00e5nden, jo st\u00f8rre pres l\u00e6gger rytteren som regel p\u00e5 biddet, hvilket kun forst\u00e6rker den negative spiral. Jo l\u00e6ngere tid der g\u00e5r p\u00e5 denne m\u00e5de, jo v\u00e6rre bliver problemet. For det er ikke kun ubehageligt for rytteren, at ride rundt p\u00e5 en stiv og modvillig hest \u2013 det er mindst lige s\u00e5 ubehageligt og med tiden smertefuldt, for hesten. Jo l\u00e6ngere tid hesten har modarbejdet rytteren, jo st\u00f8rre er sandsynligheden for at den bliver stram og ufleksibel i sin muskulatur, udvikler uens eller forkrampede bev\u00e6gelsesm\u00f8nstre som fx pasgang, utaktethed og t\u00f8jlehalthed.<\/p>\n

S\u00e5 hvad stiller man op med s\u00e5dan en hest? Man skiller kravene ad: Forenkler det. Hvad vil du helst have? Fremaddrift eller eftergivenhed? (Her vil den kvikke l\u00e6ser selvf\u00f8lgelig huske et tidligere opl\u00e6g jeg skrev herinde om glidet\u00f8jlens anvendelse, og hurtigt genl\u00e6se at fremaddrift altid kommer f\u00f8r eftergivenhed). Man er alts\u00e5 med andre ord n\u00f8dt til at pille nogle lag af; g\u00f8re ridningen mere enkel. \u2013 Man skal tilbage til det grundl\u00e6ggende: Alfabetet, hvad bogstavernes navne er og hvilken lyd de har. F\u00f8rst n\u00e5r hesten forst\u00e5r dette \u2013 alts\u00e5 at frem betyder frem, uden den f\u00f8ler modstand fortil, uden den bliver gakket i bev\u00e6gelsen \u2013 forkrampet \u2013 f\u00f8rst der kan man begynde at bygge yderligere krav p\u00e5. God forn\u00f8jelse 🙂<\/p>\n<\/div>\n

\"En<\/div>\n

En historie fra det (n\u00e6sten) virkelige liv<\/h1>\n
31. juli 2021\u00a0<\/span>Af<\/span>\u00a0ANNE S\u00d8NDERGAARD<\/a><\/span><\/div>\n
\n
\n

For \u00e5r tilbage, da jeg som teenager stadig boede hjemme, havde jeg en meget s\u00e6rlig oplevelse, som jeg gerne vil dele med Jer.<\/em><\/p>\n

Det var fredag eftermiddag, jeg havde f\u00e5et fri fra skole og l\u00e5 p\u00e5 min seng og l\u00e6ste \u201cLiv og Alexander\u201d af Trine Bryld \u2013 en dav\u00e6rende popul\u00e6r ungdomsbogsforfatter.<\/p>\n

Pludselig banker min mor p\u00e5 d\u00f8ren og hun beder mig komme med ned i k\u00f8kkenet. Jeg dasker slapt efter hende, vel vidende at weekenden venter forude og dermed muligheden for at kunne sove l\u00e6nge og bestemme over sin egen tid.<\/p>\n

Da vi er kommet ned i k\u00f8kkenet, f\u00e5r jeg \u00f8je p\u00e5 to fremmede m\u00e6nd, som st\u00e5r i entreen. Den ene er h\u00f8j og bredskuldret, den anden lille og fed, og de er kl\u00e6dt i noget der minder om det t\u00f8j parkeringsvagter har p\u00e5. De kommer hen mod os, og den h\u00f8je f\u00e5r \u00f8jenkontakt med min mor, som nikker, mens den anden tager fat i min arm og tr\u00e6kker mig ud mod d\u00f8ren. Lige dele overrasket og bange, udbryder jeg \u201chvad sker der \u2013 hvad g\u00f8r i?\u201d, mens jeg fors\u00f8ger at fange min mors blik. \u201cTag det roligt, det skal nok g\u00e5 fint\u201d, siger min mor og lukker \u00f8jnene, mens den h\u00f8je mand insisterende tr\u00e6kker i min arm, og den fede fors\u00f8ger at skubbe mig mod udgangen. Jeg delvis snubler, delvis presses mod d\u00f8ren, som den h\u00f8je mand rutineret f\u00e5r \u00e5bnet med albuen, mens han holder uendeligt stramt fast i min arm.<\/p>\n

Udend\u00f8rs holder en gr\u00e5 Volvo klar med d\u00f8ren \u00e5ben til bags\u00e6det, og m\u00e6ndene bugserer mig ind og sp\u00e6nder mig fast i selen, mens den fede s\u00e6tter sig ind ved siden af mig og fixerer mine arme. Den h\u00f8je g\u00e5r om bag bilen og \u00e5bner bagagerummet, for at tage noget ud. Min puls er h\u00f8j og jeg begynder at svede \u2013 hvad g\u00e5r det her ud p\u00e5? Hvor er min mor? Hvem er m\u00e6ndene? Hvad skal vi? Jeg r\u00e5ber h\u00f8jt at de skal slippe mig, men ingen af m\u00e6ndene taler tilsyneladende dansk, for de kommunikerer sammen p\u00e5 noget der i mine \u00f8rer n\u00e6sten lyder russisk. Panikken spreder sig i min krop, og lige inden de f\u00e5r sm\u00e6kket bild\u00f8ren, kaster jeg mig frem med al min kraft og f\u00e5r n\u00e6sten vristet mig fri af den fede mands greb, f\u00f8rend den h\u00f8je kommer l\u00f8bende, vrider min venstre arm rundt og stikker en kanyle i mig og spr\u00f8jter noget flydende stads ind, som g\u00f8r mig helt \u00f8r og tr\u00e6t. Resten af k\u00f8returen husker jeg kun d\u00e5rligt.<\/p>\n

Da jeg kommer til mig selv igen, sidder jeg i midten af et sterilt udseende rum, oplyst med kunstigt bl\u00e5t lys. Jeg sidder p\u00e5 en stol, hvor mine arme og ben er sp\u00e6ndt fast. De to m\u00e6nd er ogs\u00e5 i rummet. De har begge kitler p\u00e5 nu. Jeg vil sige noget \u2013 skrige, men jeg g\u00f8r det ikke. Den h\u00f8je mand n\u00e6rmer sig stolen jeg sidder p\u00e5. Jeg kan se han har et instrument af en slags i h\u00e5nden. Jeg har aldrig set det f\u00f8r og aner ikke hvad det skal bruges til. Da han kommer helt t\u00e6t p\u00e5 mit ansigt med det, vender jeg hovedet v\u00e6k, s\u00e5 langt jeg kan. Den\u00a0 h\u00f8je mand udtaler nogle uforst\u00e5elige ord til den fede, som kommer over og holder mit hoved. Han prikker mig p\u00e5 k\u00e6ben og gestikulerer at jeg skal \u00e5bne munden. Han aer mig p\u00e5 h\u00e5ret mens han siger \u201cs\u00e5\u00e5\u00e5s\u00e5\u00e5\u00e5\u00e5\u201d. Det sidste jeg har lyst til i hele verden, er at \u00e5bne munden. Men stiv af angst, g\u00f8r jeg det alligevel. Den h\u00f8je mand lyser med en lygte i min mund, og derefter stikker han instrumentet i munden p\u00e5 mig. Alle sanser hos mig arbejder p\u00e5 150%. Hver en muskel er sp\u00e6ndt, jeg observerer hver lille bev\u00e6gelse der g\u00f8res i det bl\u00e5blege, sterile rum. Den h\u00f8je mand rumsterer med instrumentet i munden p\u00e5 mig \u2013 jeg aner ikke hvad han g\u00f8r, men jeg kan f\u00f8le det p\u00e5 mine t\u00e6nder og h\u00f8re en spids, h\u00f8j lyd, da han t\u00e6nder for det. Den fede mand st\u00e5r ved siden af og holder mine k\u00e6ber adskilte, mens han fortsat siger \u201cs\u00e5\u00e5\u00e5\u00e5\u00e5 s\u00e5\u00e5\u00e5\u00e5\u201d og s\u00e5dan forts\u00e6tter proceduren i noget der minder om 10-15 minutter.<\/p>\n

Derefter fjerner den h\u00f8je mand instrumentet fra min mund, og den fede klipper de strips over mine ben og arme har v\u00e6ret bundet med. M\u00e6ndene taler lavm\u00e6lt sammen p\u00e5 deres uforst\u00e5elige sprog, mens jeg n\u00e6rmest v\u00e6lter ned ad stolen og spurter over til udgangen. Panisk trykker jeg h\u00e5ndtaget ned, og til min store overraskelse g\u00e5r d\u00f8ren op, og jeg kan forlade det v\u00e6mmelige rum med det bl\u00e5 lys. Uden for d\u00f8ren er jeg t\u00e6t p\u00e5 at l\u00f8be direkte ind i maven p\u00e5 min mor, som st\u00e5r med sin frakke p\u00e5 og biln\u00f8glerne i h\u00e5nden. \u201cDet var godt, Anne, s\u00e5 fik du overst\u00e5et tandl\u00e6gen. Og ingen huller, kunne jeg forst\u00e5\u201d siger min mor og smiler. Jeg forst\u00e5r ingenting. Det eneste jeg forst\u00e5r er bare at jeg skal v\u00e6k \u2013 v\u00e6k fra m\u00e6ndene og den forf\u00e6rdelige stol jeg blev fixeret til.<\/p>\n

Da vi k\u00f8rer hjem i bilen siger min mor \u201cdet var da ikke s\u00e5 slemt, Anne, det var jo bare en tandrensning, du skulle jo ikke bores eller noget\u201d. Jeg siger ingenting. Jeg ved bare, at jeg skal aldrig nogensinde til tandl\u00e6gen igen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Ovenst\u00e5ende historie er opdigtet (har jeg lovet min mor at fort\u00e6lle). Den er skrevet som et fors\u00f8g p\u00e5 at overs\u00e6tte hestenes verden til noget vi som mennesker kan relatere og forst\u00e5 rent f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt. Det kunne fx v\u00e6re en tilridning, en trailerl\u00e6sning eller en anden situation, som vi ofte uds\u00e6tter vores hest for, uden han forst\u00e5r agendaen og dermed bliver utryg og angst. Jeg h\u00e5ber at historien s\u00e6tter gang i refleksioner og tanker hos dig, som l\u00e6ser den, og \u00e5bner op for muligheden for at se din hests (dumme) reaktioner i et nyt lys. For hesten er reaktionerne nemlig komplet logiske, og hvis vi begynder at kunne se bag om dem, er det langt lettere at hj\u00e6lpe ham med at reagere p\u00e5 en mere hensigtsm\u00e6ssig m\u00e5de 🙂<\/p>\n<\/div>\n

\"Kunsten<\/div>\n

Kunsten at kunne \u201cse\u201d en hest<\/h1>\n
26. januar 2021\u00a0<\/span>Af<\/span>\u00a0ANNE S\u00d8NDERGAARD<\/a><\/span><\/div>\n
\n
\n

En sms tikker ind:<\/p>\n

Kunde: \u201cHej, jeg har set en hest du har til salg p\u00e5 nettet, den ser fin ud, kan du sende mig video?\u201d<\/p>\n

Mig: \u201cJa, video kommer her:\u201d.<\/p>\n

Kunde: \u201cMange tak, den ser s\u00f8d ud, men den er lidt kedeligt g\u00e5ende, jeg leder efter en med mere wauw-effekt\u201d.<\/p>\n

Mig: \u201cOk, men den er jo kun 3 \u00e5r og netop tilredet, s\u00e5 wauw-effekten du eftersp\u00f8rger kan du ikke se endnu\u201d.<\/p>\n

Kunde: \u201cTak, men den er bare ikke helt godt nok g\u00e5ende i forhold til det jeg leder efter \u2013 jeg vil have en hest der er noget helt ekstra\u201d.<\/p>\n

S\u00e5danne dialoger har jeg haft utallige af. Kunder som ringer p\u00e5 \u201cekstraordin\u00e6re gode heste\u201d, men bliver sv\u00e6rt skuffede, n\u00e5r jeg sender dem video af en \u201cnormalt g\u00e5ende hest\u201d som slet ikke er s\u00e6rlig wauw eller bl\u00e6rer\u00f8vsagtig. Forunderligt nok kan den samme kunde, f\u00e5 m\u00e5neder senere, pludselig skrive til mig omkring selv samme hest, som de for nyligt har spottet p\u00e5 en ny video, som v\u00e6rende den \u201ceyecatcher\u201d, der lige matcher det de s\u00f8ger. Hesten er komplet den samme \u2013 den er bare redet 2 \u2013 3 m\u00e5neder l\u00e6ngere.<\/p>\n

Sammenlign hesten med et barn<\/strong><\/p>\n

Forestil dig at du ska vurdere l\u00e6sef\u00e6rdighederne hos to b\u00f8rn. Det ene barn er lige startet i 1. klasse og har l\u00e6rt bogstaverne at kende, deres lyde, samt sm\u00e5 lydrette ord. Det andet barn g\u00e5r i 2. klasse og har l\u00e6rt b\u00e5de bogstaverne, deres lyde og sammens\u00e6tning til b\u00e5de lange og korte lydrette ord, og forst\u00e5r at stykke ordene sammen i s\u00e6tninger. Nu f\u00e5r du s\u00e5 sendt en video af begge b\u00f8rn, som l\u00e6ser den samme tekst op. Det ene barn har kun ringe foruds\u00e6tninger for at l\u00e6se og afkode teksten, mens det andet barn klarer at opl\u00e6se teksten flydende og stort set uden fejl. Er det ene barn s\u00e5 en mere talentfuld l\u00e6ser end det andet?<\/p>\n

Stort set det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende hos vores heste. N\u00e5r de kun har b\u00e5ret rytter i kort tid, vil de typisk v\u00e6re usikre, famlende og ikke s\u00e6rlig imponerende at se p\u00e5, n\u00e5r de g\u00e5r til ridning. De vil m\u00e5ske sl\u00e5 med hovedet, fordi presset fra biddet er uvant, de vil tage sm\u00e5, korte skridt, fordi det er sv\u00e6rt for dem at balancere med en rytter p\u00e5 ryggen og p\u00e5 et fastlagt spor, de ikke selv bestemmer, og de vil m\u00e5ske ogs\u00e5 v\u00e6re nerv\u00f8se omkring de generelle krav der stilles og de omgivelser de rides i. P\u00e5 trods af at hestene ikke ser \u201cimponerende\u201d ud i deres f\u00f8rste fase af ridekarrieren, betyder det ikke n\u00f8dvendigvis at deres kvalitet er d\u00e5rlig. Selvf\u00f8lgelig findes der heste, som meget hurtigt finder balancen med rytter, hurtigt accepterer biddet, er lette at ride under hj\u00e6lpen, og derudover er udstyret med sublime gangater fra naturens side af, men sandheden er at langt de fleste heste \u201ckravler\u201d rundt de f\u00f8rste gange de f\u00e5r rytter p\u00e5 \u2013 ogs\u00e5 mange af de gode. En helt normal reaktion, n\u00e5r de kastes ud p\u00e5 ukendt grund og ikke er klar over hvad der forventes af dem. Hvis man \u00f8nsker at k\u00f8be sig en ung hest, og gerne vil have en kvalitetshest, skal man alts\u00e5 \u00f8ve sig i at se bag ved \u201cb\u00f8rnehavefejlene\u201d som de fleste heste p\u00e5 3-4 \u00e5r skal igennem, f\u00f8r end de kan pr\u00e6stere, s\u00e5 de ser imponerende ud.<\/p>\n

Som eksempel p\u00e5 ovenst\u00e5ende, s\u00e5 tjek denne herlige unge vallak ud: P\u00e5 video 1 er han lige tilredet og p\u00e5 video 2 er han redet i l\u00e6ngere tid. Kan du se det er den samme hest, og ville du vurdere hans kvalitet som lige god, ud fra de to videoer?<\/p>\n

Video 1 af 3 \u00e5rs som lige er tilredet:<\/p>\n

Video 2, samme hest nogle m\u00e5neder senere:<\/p>\n

 <\/p>\n

<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
\"Glidet\u00f8jlen<\/div>\n

Glidet\u00f8jlen \u2013 en hj\u00e6lp eller forbandelse?<\/h1>\n
26. september 2020\u00a0<\/span>Af<\/span>ANNE S\u00d8NDERGAARD<\/a><\/span><\/div>\n
\n
\n

Glidet\u00f8jlen er et remedie som h\u00e6nger i mangen en dressurstald. Nogle steder bruges den dagligt, og p\u00e5 mange af stedets heste. Glidet\u00f8jlen har den funktion at give rytteren mulighed for at lede hestens hoved ned\/ind, uden den kan unddrage sig.<\/p>\n

Hos Rockthepony modtager jeg hvert \u00e5r et ikke uv\u00e6sentligt antal heste, der er dysfunktionelle i ridningen. Nogle af dem er angste for at ride, paniske faktisk; andre er vrede, frustrerede, hysteriske, desperate. F\u00e6lles for mange af dem er, at de har oplevet for stort et pres, som de ikke har vidst hvordan de skulle komme ud af. Det har ledt til de mange konfliktfyldte heste, der har ageret det bedste de kunne i en stresset situation: De er l\u00f8bet, har bukket, stejlet eller bare bev\u00e6get sig i gakkede gangarter.<\/p>\n

At tr\u00e6ne og uddanne en hest klogt og forsvarligt, kr\u00e6ver indg\u00e5ende indsigt og viden i en masse processer. Hestens anatomi, fysiologi, v\u00e6sen og psyke er v\u00e6sentlige faktorer. Hver eneste hest, er som en mosaik af iboende karaktertr\u00e6k, dragede erfaringer og sansninger, og alle de forskellige koblinger, som kan ske derimellem. N\u00e5r jeg f\u00e5r en ny, problematiseret hest ind ad d\u00f8ren hos Rockthepony, g\u00e6lder det om f\u00f8rst og fremmest at f\u00e5 lavet en skarp analyse af de handlinger og reaktionsm\u00f8nstre hesten g\u00f8r, og s\u00e5 holde dem op mod den tr\u00e6ningsskala, som jeg gennem tiden har udarbejdet for mig selv. P\u00e5 den m\u00e5de kan jeg skille tingene ad og bedre lokalisere pr\u00e6cis hvorhenne hesten er \u201choppet af\u201d den positive udvikling. Min personlige tr\u00e6ningsskala til de unge heste ser s\u00e5ledes ud:<\/p>\n

1: Fundamental tryghed og tillid \u2013 b\u00e5de fra jorden og oppefra<\/p>\n

2:\u00a0 Element\u00e6re knapper: Stop, start, drej.<\/p>\n

3: frie, regelm\u00e6ssige gangarter, klar takt, fri hovedholdning<\/p>\n

4: kontakt til biddet, accept af biddet (men aldrig g\u00e5 p\u00e5 kompromis med 1,2,3 for at opn\u00e5 4)<\/p>\n

5: Ligeudretning og yderligere forst\u00e5else for hj\u00e6lperne. Her l\u00e6rer hesten at den skal flytte specifikke dele af sin krop for tryk. Dvs man kan flytte forpart\/bagpart uafh\u00e6ngigt af hinanden og derved rette hesten lige p\u00e5 sporet). Liges\u00e5 er hesten klar til at arbejde med temposkift, hvilket er en slags \u201charmonikaeffekt\u201d der hj\u00e6lper til at bringe hesten bedre p\u00e5 bagbenene og derved mere i balance.<\/p>\n

En v\u00e6sentlig andel af de heste jeg f\u00e5r ind med rideproblemer, har enten rod i punkt 1, 2 eller 3. En del af dem mangler simpelthen den fundamentale tillid til at det, som skal foreg\u00e5, er ok og ikke skadeligt. Dvs de er i h\u00f8jeste alarmberedsskab allerede fra opsadlingen af, fordi de grundl\u00e6ggende ikke har tillid til om vi vil dem det godt eller ondt.<\/p>\n

Men rigtig mange heste har ogs\u00e5 rod i punkt 2 eller 3: De har simpelthen aldrig haft chancen for at bev\u00e6ge sig rundt med rytter p\u00e5 ryggen i en frigjort bev\u00e6gelse, fordi man alt for tidligt har sp\u00e6ndt dem ind fortil med enten glidet\u00f8jle eller indsp\u00e6ndinger. Ofte h\u00f8rer jeg historien om en lidt (for) v\u00e5gen hest, som under tilridningen virkede ansp\u00e6ndt og med tendens til at l\u00f8be, hvilket foranledigede at man hurtigt lagde en glidet\u00f8jle p\u00e5, s\u00e5 rytteren p\u00e5 ryggen havde mulighed for at kontrollere den p\u00e5g\u00e6ldende hest bedre og hurtigere. Denne l\u00f8sning kan synes ligetil og fornuftig, men tager man et dybere spadestik ned, vil en glidet\u00f8jle eller indsp\u00e6nding v\u00e6re et katastrofalt valg at s\u00e6tte p\u00e5 den hest, som endnu hverken har passeret punkt 1, 2 eller 3. En hest der endnu ikke har l\u00e6rt at g\u00e5 frem, rentaktet og frit, vil \u2013 redet med en glidet\u00f8jle \u2013 reagere p\u00e5 en uhensigtsm\u00e6ssig m\u00e5de. Enten vil den panikke og l\u00f8be, eller alternativt, den vil fors\u00f8ge at bukke sig ud af problematikken. De flinke heste vil i bedste fald bare g\u00e5 unormalt og gakket, fordi den naturlige fremdrift ikke er til stede overhovedet. Har de g\u00e5et \u201cgakket\u201d og opsp\u00e6ndt over l\u00e6ngere tid, oplever rytterne typisk at de pludselig begynder at spooke\/l\u00f8be\/bukke og bliver dybt frustrerede fordi de ikke kan finde nogen forklaring til denne adf\u00e6rd. Forklaringer er dog logisk, hvis man t\u00e6nker sig om: En hest der g\u00e5r i en sp\u00e6ndt form\/ubehagelig form over l\u00e6ngere tid, vil opbygge sp\u00e6ndinger og smerter og som st\u00e6rkt intuitive dyr, vil hestene begynde at reagere p\u00e5 disse smerter. Nogle bliver \u201cdumme\u201d og pr\u00f8ver at bukke af, mens andre bliver angste og fors\u00f8ger at l\u00f8be v\u00e6k.<\/p>\n

Det er dr\u00f8n \u00e6rgerligt med alle disse heste, der f\u00e5r en tr\u00e6ls start p\u00e5 deres ridekarriere. For ofte er det et m\u00f8jsommeligt og l\u00e6ngerevarende arbejde, at pille de d\u00e5rlige oplevelser og handlem\u00f8nstre ud af hestene igen. Min overbevisning er at det ikke handler om d\u00e5rlig vilje eller bevidst d\u00e5rlige valg, fra de mange ryttere der kommer galt afsted med tilridningerne. Det handler derimod om manglende viden og indsigt i en proces, der i mange henseender er blevet underprioriteret som \u201cdet beskidte job\u201d rundt omkring i tr\u00e6ningsstaldene og dermed ofte overladt til de mindst erfarne ryttere. S\u00e5 n\u00e5r glidet\u00f8jlen bringes p\u00e5 banen som en l\u00f8sning p\u00e5 en ung og utr\u00e6net hest, drejer det sig om et uddannelsessvigt af vores ryttere, mere end det er et udtryk for en ubegavet m\u00e5de at h\u00e5ndtere en ung hest p\u00e5 🙂<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\"Alle<\/div>\n

Alle de fortabte heste<\/h1>\n
31. juli 2020\u00a0<\/span>Af<\/span>\u00a0ANNE S\u00d8NDERGAARD<\/a><\/span><\/div>\n
\n
\n

Hvert \u00e5r bliver et ukendt antal heste aflivet eller opgivet, fordi de ikke kan tilrides, eller har f\u00e5et s\u00e5 d\u00e5rlige rideoplevelser, at de ikke l\u00e6ngere regnes som egnede til ridebrug. Heste p\u00e5 3-4-5 \u00e5r, som burde have en lang og lysende fremtid som rideheste foran sig, ender i stedet i slagtehuset, fordi de er potentielt livsfarlige at s\u00e6tte sig op p\u00e5. Det ved jeg, fordi jeg hver m\u00e5ned taler med mange af de frustrerede hesteejere, som er i den ulykkelige situation, at tilridningen af deres stjernefr\u00f8 ikke gik som forventet.<\/p>\n

Pengepungen er ved at v\u00e6re tom, og hesten kun beriget med en s\u00e6kfuld af skr\u00e6mmende oplevelser, knyttet til ridning. Det er en skam \u2013 for ikke at sige, virkelig horribelt n\u00e5r man som heste-elsker, m\u00e5 ligge sin bedste ven ned, fordi man ikke ser andre udveje, grundet en katastrofal start p\u00e5 ridekarrieren. Mange giver afstamningen p\u00e5 hesten skylden. Men sandheden er, at stort set alle heste snildt kan tilrides p\u00e5 en tillidsfuld m\u00e5de, uanset hvor meget \u201cblod\u201d som l\u00f8ber i deres \u00e5rer. De rigtige udfordringer opst\u00e5r derimod f\u00f8rst, n\u00e5r hesten har tilegnet sig negativ erfaring omkring ridning, og der er skabt et traume. Det er langt mere kompliceret at komme omkring, end selv den varmeste hest, som ingen negativ bagage har med sig.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Den viden, som idag er tilg\u00e6ngelig, omkring hvordan man kan tilride en hest p\u00e5 en hestevenlig og tillidsfuld m\u00e5de, begr\u00e6nser sig til enkelte personer, der gennem lang erfaring og indg\u00e5ende psykologisk indsigt, har oparbejdet en m\u00e5de at gribe tingene an p\u00e5, som har vist sig frugtbar.<\/p>\n

Dvs hesteejeren st\u00e5r som Moses ved Det R\u00f8de Hav, og m\u00e5 selv navigere i de mange tilridningstilbud, for at finde frem til det man tror er bedst. Rammer man forkert, er det fatalt. Den almene uddannelse som berider, der i sagens natur burde give en garanti for professionel og indsigtsfuld h\u00e5ndtering og tr\u00e6ning af hesten, er desv\u00e6rre ingen garanti for at projekt tilridning lykkes med succes.<\/p>\n

Her er m\u00e5 man som hesteejer se sig mindst lige s\u00e5 godt for, som hos enhver autodidakt rytter, for at finde en egnet kandidat til jobbet. \u2013 Der findes nemlig ingen valid teoretisk fundering i forhold til tilridningsprocessen p\u00e5 berideruddannelsen, hvilket betyder at den stakkels nyuddannede berider, m\u00e5 tage til takke med den \u2013 til tider \u2013 tarvelige viden og indsigt, som er blevet videreformidlet fra l\u00e6repladserne, idet der ikke er nogen kvalitetsm\u00e6ssig sikring af niveauet.<\/p>\n

Liges\u00e5 spiller det en stor rolle hvor stor psykologisk indsigt og forst\u00e5else for hestens natur og v\u00e6sen den p\u00e5g\u00e6ldende person har, hvilket ofte underprioriteres og fors\u00f8mmes groft i de g\u00e6ngse tilridningsmetoder, som videregives fra berider til berider. \u2013 Og det er i mine \u00f8jne virkelig en skam! Ikke mindst fordi det er en katastrofe, n\u00e5r en ung hest m\u00e5 lade livet fordi den er uridbar, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad fordi tilridningsseancen ender som en \u00f8velse ud i at v\u00e6re kanonf\u00f8de, med store helbredsm\u00e6ssige konsekvenser for piloten, s\u00e5fremt tingene ikke forl\u00f8ber som h\u00e5bet.<\/p>\n

Netop dette aspekt; at tilridningen typisk afstedkommer en h\u00f8jrisiko for at blive smidt af og komme til skade, betyder ligeledes at dette hverv hurtigt videregives fra de erfarne beridere til yngre ryttere \u201csom bedre kan t\u00e5le at falde af\u201d. Det betyder ulykkeligvis, at de unge ryttere g\u00f8r netop dette: Falder af. For deres erfaring og knowhow omkring h\u00e5ndtering af en r\u00e5 hest er selvsagt begr\u00e6nset, hvilket g\u00f8r sandsynligheden for fejl og d\u00e5rlige beslutninger langt st\u00f8rre.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

At tilride en hest beh\u00f8ver ikke v\u00e6re en aff\u00e6re der handler om liv eller d\u00f8d \u2013 hverken for hesten eller rytteren. Men hvis man \u00f8nsker en anden praksis, som giver b\u00e5de de tobenede og firbenede langt st\u00f8rre muligheder for at komme helskindet gennem processen, kr\u00e6ver det villighed til at anskue hesten fra en ny vinkel.<\/p>\n

En vinkel hvor tvang og magt ikke er de b\u00e6rende elementer, men tillid, forst\u00e5else og ydmyghed kommer i f\u00f8rste r\u00e6kke, og derigennem levner plads til forst\u00e5else af et v\u00e6sen, som i h\u00f8j grad \u00f8nsker at kommunikere med os, at v\u00e6re sammen med os og interagere med os, hvis blot vi g\u00f8r os umage med at samtalen ikke kun er en envejskommunikation. P\u00e5 rigtig mange punkter ligner hestene os mennesker. Hvis nogen tvinges ned over os, uden vi forst\u00e5r meningen med det, og m\u00e5ske endda f\u00f8ler det ubehageligt, bliver vi angste.<\/p>\n

Manglende forst\u00e5else, skaber manglende tillid, og manglende tillid, g\u00f8r at vi med tiden udvikler angst i forbindelse med det vi oplevede. I princippet kan man kalde det kontroltab.<\/p>\n

Form\u00e5r vi at ride hestene til p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 de bevarer tilliden, roen og kontrollen over sig selv og situationen, opn\u00e5r vi ikke bare at kunne passe langt bedre p\u00e5 os selv gennem processen, men lige s\u00e5 vigtigt: Vi f\u00e5r afbalancerede, l\u00e6revillige og tillidsfulde heste, som bruger deres ressourcer p\u00e5 at l\u00e6re de ting vi pr\u00e6senterer for dem. En tryg hest, er en hest der er modtagelig for l\u00e6ring. Og hvem \u00f8nsker ikke det? 🙂<\/p>\n

P\u00e5 videoen her ser I 3 \u00e5rige Zignatur, som har v\u00e6ret i tilridning en m\u00e5ned.<\/p>\n

 <\/p>\n